2030-Klimaplan (Klimatale ang. Folketingsvalget 2019)
Ingen tvivl om, at klimaudfordringerne præger vores tid og kalder på nye løsninger. Og i Liberal Alliance tager vi medansvar for at løse klimaudfordringerne. Jeg er derfor stolt over, at...
Beslutningen om placering af et udrejsecenter på Sjælsmark mindre end 2 km fra Sandholmlejren er under al kritik, og bør ændres. Ikke noget andet sted vil man se så stor en koncentration af asylansøgere i et lille lokalsamfund. Det er en kæmpe udfordring for både lokale beboere og myndigheder. Og klart en større udfordring end de lokale har tillid til, at myndighederne kan klare på tilfredsstillende vis. Og selv om centeret kun er taget begrænset i brug, har flere hændelser allerede understreget, at borgernes bekymringer for deres sikkerhed er begrundet.
Regeringen har end ikke vurderet andre steder. Mange kommuner har bedt om udrejsecenter, fordi de har brug for arbejdspladser og lokal omsætning. Men intet alternativ er tilsyneladende overvejet før end, man har taget beslutningen hen over hovedet på borgere og kommune, oven i købet en meget dyr løsning på indtil videre 100 mio.kr.
Argumenterne for den geografiske placering er så tynde, at det skriger til himlen. Tæt på lufthavnen og tæt på administrativt personale i Sandholmlejren. Andet kan man ikke komme op med.
I går den 21. maj afholdtes det tredje borgermøde vedr. udrejsecenteret, denne gang på Restaurant Skovhus, som er meget lokalt i forhold til centeret.
Meget var gentagelse. Utrygheden hos os lokale er stor, og de fremmødte myndigheder prøver at tale risikoen ned men uden held. Borgermøderne er positive tiltag og repræsentanter fra politi, kriminalforsorgen, udlændingestyrelsen m.m. gør virkelig deres bedste. Men det ændrer ikke ved den fundamentale forkerte beslutning, overhovedet at placere et udrejsecenter så tæt på Sandholm lejren.
Formålet med asylaftalen og udrejsecenter er at få afviste asylansøgere hurtigere ud af landet, hvilket også allerede er sket efter hensigten. Aftalen og idéen om et udrejsecenter, står jeg ved som folketingskandidat for Liberal Alliance, som er med i aftalen, men placeringen og hele processen tager jeg og LA klart afstand fra. Det er regeringens beslutning og ansvar. Og kommer jeg i folketinget efter valget, vil jeg kæmpe for at ændre det. Indtil da må vi kæmpe for bedst mulig sikkerhed.