politik-top

Vækst, Velstand og Velfærd

Velfærd forudsætter Velstand. Velstand forudsætter Vækst, og vækst forudsætter bedre erhvervsvilkår.

Eller sagt på en anden måde. Velfærd koster mange penge, og de kan kun komme fra vækst i det private erhvervsliv. Og vækst i det private erhvervsliv kan kun ske, hvis vilkårene er gode nok, mere offentligt-privat samarbejde (OPS), hvis der er fair og lige konkurrence, frit valg for borgere og kommuner.

Bedre erhvervsvilkår betyder bl.a.:

    • Mindre bureaukrati. For mange ressourcer bruges på bureaukrati i stedet for på innovation, udvikling, vækst, personalefokus og kundepleje. Mange processer bør gøres mere enkle og mindre ressourcekrævende. F.eks. bør virksomheder kun skulle registrere oplysninger et sted, så må diverse myndigheder hente dem fra dette ene sted, og selv bearbejde dem til den form og struktur, som den enkelte myndighed har brug for.
    • Konkurrencedygtige skatter og afgifter.
    • Ingen monopoler. Hverken offentlige eller private.

 

Mere offentligt-privat samarbejde (OPS).

    • Alle opgaver der kan udføres af private aktører bør udføres af private aktører.
    • Det skal ske proaktivt og ikke kun som nødløsninger.
    • Især på sundheds-, ældre- og socialområdet er der behov for, at det private betragtes som en naturlig samarbejdspartner, som inddrages fra start og ikke som sidste ”nødløsning”. Ved en proaktiv tilgang kan der opnås bedre og billigere løsninger for borgere, samfund og stat.

 

Fair og lige konkurrence.

    • Ved udbud og priskontrol skal det offentlige medregne ALLE udgifter – også de indirekte.
    • Priser i det offentlige bør udregnes efter OECD anbefalinger.
    • Velfærdsområdet bør også have adgang til den uvildige klageinstans.
    • Borgerne bør have lige god information om ALLE valgmuligheder – også de private.
    • Borgere som ikke ønsker frit valg, hvis man f.eks. ikke har overskud til selv at vælge, skal visiteres ligeligt til offentlige som private aktører.
    • Godkendelses- og kontrolrutiner bør være ens for private som offentlige instanser.

 

Frit valg.

    • Borgere, der ønsker det, bør selv kunne vælge, hvem der kommer i deres hjem, hvor de vil behandles, hvor deres børn skal passes og gå i skole, hvor man vil bo, når man bliver gammel, eller hvilket bosted man foretrækker.
    • Frit valg skal ikke kun være for dem, som har råd, men for alle. Pengene skal følge borgerne.
    • Kommuner skal frit kunne benytte private bosteder, som ikke skal nationaliseres, og dermed tvinge kommuner til at bruge mange ressourcer på selv at oprette bosteder for udsatte borgere.