Fredensborg: De færreste, og i hvert fald ikke hestefolk, ønsker at spolere naturen. Der skal ikke ligge en ridehal på hver en åben mark. Men jeg håber, at næste forslag til kommuneplan 2013 vil indeholde mere moderne og tidssvarende retningslinjer, således at hensynet til naboer og landskab, bliver det primære argument for evt. afslag på landzonetilladelse til ridehaller.

I dag er det meget svært at få landzonetilladelse til at bygge ridehal, hvis det ikke er til erhverv, og tilladelse gives, som udgangspunkt, kun i størrelsen 20×40 meter. Ved erhverv forstås i denne sammenhæng udelukkende stutteri med fem-syv hopper, og fem-syv føl om året.

Men i virkelighedens verden består hestesektoren imidlertid af mange andre erhverv end stutteri, såsom hestepension, uddannelse og salg af heste, undervisning, eliteridning m.m. Disse aktiviteter betragtes dog kun som erhverv, når der skal betales skat, og definitionen rækker almindeligvis ikke til at opnå landzonetilladelse. Imidlertid har denne del af hestebranchen ofte behov for ridehaller og ofte i størrelsen 20×60, som er internationale mål.

Og hestesektoren er en del af et stort erhverv, som med afledede effekter, f.eks. dyrlæger, smede, hesteudstyrsbutikker, entreprenører m.m. omsætter for cirka 25 milliarder kroner om året og beskæftiger cirka 21.000 mennesker på landsplan (fuldtidsstillinger).

Nordsjællands Landboforening har gjort et seriøst arbejde for at belyse situationen overfor politikere og embedsmænd, og undertegnede har leveret et høringssvar som interesserede kan rekvirere hos mig. Især hos Konservative, men også hos Venstre oplever jeg en forståelse for ovenstående, og for nylig er der givet positiv tilkendegivelse vedrørende en 20×60 ridehal.

Med den gode udvikling håber jeg, at næste forslag til kommuneplan 2013 vil indeholde liberale ændringer, som tager højde for nutidens struktur i hestesektoren og i landbruget. Meget sjældent og kun i forbindelse med visse rekreative formål koster ridehaller kommunen penge, ellers betales de af ejeren.