Hvorfor juble over vækstplanen?

2013-03-06-Børsen-debat. Hvorfor juble over vækstplanen

Af May-Britt Kattrup, civiløkonom HD(A)

Kun 33.000 af vækstplanens 150.000 arbejdspladser kommer i bedste fald fra regeringens initiativer, og i 2014 og 2015 kommer kun en fjerdedel fra vækstplanen. Resten af jobbene skal komme fra faktorer, som regeringen ikke har indflydelse på. En vigtig forudsætning her for  er en vækst på min. 2 pct.

En forudsætning, som ifølge mange økonomer, er noget optimistisk. I den internationale Valutafonds nye vurdering af den globale økonomi, er væksten blevet nedgraderet igen, denne gang til minus 0,2 pct. i år, og plus 1 pct. næste år.

Men derfor kan man godt håbe på højere vækst, og der er dog også visse faktorer, som kan understøtte dette håb. Men som med planerne før valget, kickstart m.m. bygger denne plan også på tro og håb, til gengæld ikke på kærlighed.

Selskabsskatten sættes ikke ned, fordi regeringen pludselig respekterer, den private sektor som skaber grundlaget for vores velfærdssamfund. Men selv regeringen har opdaget, at virksomheder investerer der, hvor det bedst kan betale sig, og at private virksomheder skaber private arbejdspladser.

Nødtvungen begejstring

Forståeligt nok at dele af erhvervslivet jubler. Det bliver de jo nødt til. Når man altid har sagt, at erhvervsskat og afgifter skal ned, og nu oplever en rød regering gøre det, ville man udsætte sig selv for et meget negativt syn, hvis man siger som det er, nemlig at planen langtfra er tilstrækkeligt, at vi stadigvæk har et skattetryk, pænt over vores nabolande, og at planlagte skattelettelser i 2014 ikke engang opvejer de skattestigninger, som regeringen selv har indført siden den tiltrådte.

I stedet for er man nødt til at udtrykke sig positivt over for signalværdien, som bestemt er positiv.

Brug for stabilitet

Men ud over at der er brug for langt større målrettede lettelser for både erhvervsliv og borgere, er det mindst lige så vigtigt, at der opnås tillid til stabile forhold. Der er penge til rådighed til såvel at få øget det meget vigtige privatforbrug og erhvervsinvesteringerne, men ingen tør bruge penge, af frygt for hvad fremtiden vil bringe.

Derfor er der brug for garanti om, at niveauet for skatter og afgifter samt omfanget af regler og bureaukrati ikke kan stige i en længere periode, ikke blot frem til næste valg. Virksomheders og borgers

investerings-horisont er længere end to-tre år.

Besparelsespotentialet

Alene ved at alle kommuner administrerer som de bedste, kan der hentes 25,5 mia. kr. Det ville give plads til ca. 5 procentpoint sænkning af selskabs- og topskat, fjernelse af forsyningssikkerhedsafgift, NOx-afgift, PSO-afgift og sukkerafgift. Samt nedsættelse af moms til 7 pct. for hotel-, restaurations- og campingydelser.