Hvem skal betale for fremtidens velfærd?

Alle taler om at fordele penge til velfærd, at gøre dagpengesystemet endnu mere attraktivt osv. Men få taler om, hvor pengene skal komme fra. Sandheden er, at de kun kan komme et sted fra, det private erhvervsliv med private arbejdspladser.

Målet skal ikke være attraktive overførsler. Målet skal være attraktive arbejdspladser. Vi er nødt til at have gode vilkår for det private erhvervsliv. Hvis det drukner i bureaukrati, skatter og afgifter, kan det ikke skabe de penge, der skal fordeles til velfærd.

Danmark står til den sjette laveste vækst i OECD, og til en velstand 9 pct. under den svenske. Med så lav en velstand vil det blive svært at få råd til velfærd. Selskabskatten er ifølge produktivitetskommissionen den mest væksthæmmende skat. For at få råd til velfærd, skal væksten tilbage. Det kræver oprydning i det store regel cirkus samt lavere skatter og afgifter.

Desuden har vi allerede verdens højeste offentlige forbrug. Skole- og sundhedsvæsen er allerede blandt de dyreste i verden, men i ”det Danmark du kender” ligger vi, ifølge Better Life Index,  helt nede som nr. 25 ud af de 34 OECD lande, når det gælder kvaliteten af sundhedssystemet, og nr. 21 når det gælder uddannelse.

Det er ikke et spørgsmål om at bruge flere penge, men at få mere for dem – effektivisere. Derfor kan der godt være områder, som skal tilføres flere ressourcer samtidig med, at der effektiviseres. F.eks. har Liberal Alliance afsat 26 mia.kr. til flere ældre.’