Skattelettelser OG råd til velfærd

Hvad gør vi forkert i Danmark? Vi har verdens næststørste offentlige sektor (Norge har den største), det højeste offentlige forbrug samt verdens højeste skattetryk. Og alligevel kan ældre i Danmark ikke komme i bad og på toilettet, når de har brug for det. I Hørsholm var der endda udsigt til, at ældre skulle ligge i det samme sengetøj i en hel måned, hvilket dog blev ændret i sidste øjeblik.

Jeg mener, at vi i hvert fald gør to ting forkert. Dels opkræver vi for mange penge i skatter og afgifter, og dels bruger vi pengene forkert.

Når der opkræves så meget i skat, som tilfældet er i Danmark, bliver der for lidt tilbage til hver enkelt borger og virksomhed. Det betyder mindre privatforbrug og færre private investeringer. Og dermed færre private arbejdspladser, flere på overførsel samt flere offentligt ansatte. Det koster penge, og så sætter man skatterne yderligere op, hvilket selvsagt giver en ond cirkel med flere og flere offentlige omkostninger og færre og færre til at betale dem.

Når man så samtidig bruger pengene forkert og ineffektivt, giver det yderligere problemer. Vi er ved at drukne i et bureaukrati med så meget kontrol og registrering, at man skulle tro, at vi alle var kriminelle.

Afskaf unødig kontrol, vis tillid til de offentligt ansatte og gør brug af deres kvaliteter og kompetencer, så tiden kan bruges på mennesker i stedet for på papir og IT-systemer (som i mange tilfælde alligevel ikke virker optimalt). Ingen skal løbe hurtigere, men ansatte skal inddrages i arbejdet med at udvikle smartere arbejdsgange. Det vil give bedre arbejdsmiljø, mindre stress og flere tilfredse borgere.

F.eks. giver det jo ingen mening, at sygeplejersker skal screene patienter for tryksår og ernæringstilstand, hvis patienten kun er indlagt i 5 timer. Ifølge dansk sygeplejeråd bruger sygeplejersker, hvad der svarer til 2.461 fuldtidsstillinger på overflødig registrering, i stedet for at tage sig af patienterne.

Jeg har hørt eksempel på, at bevilling for et par støttestrømper til en ældre på et plejehjem krævede udfyldelse af ikke mindre fem formularer.

Socialrådgivere bruger 80% af deres tid på rapportering, og sagsbehandlere i jobcentre bruger 75% af deres tid på registrering i stedet for at tale med de ledige.

Selvfølgelig kan den offentlige sektor effektiviseres uden, at det går ud over serviceniveauet. Regeringens egen produktivitets kommission har bekræftet det. Ingen siger dog, at det bliver let. Og det kræver politisk vilje.

Der er også noget galt med prioriteringen. I København har man efter sigende brugt 88 mio.kr. på GPS bycykler, som kun få bruger og endnu færre kan finde ud af at bruge. I Hørsholm sparer man på ældreplejen, mens man bruger 30 mio.kr. på renovering af en eksisterende skøjtehal og ikke mindre end 45 mio.kr. på en helt ny skøjtehal. Måske kunne man nøjes med én skøjtehal, i hvert fald indtil der kommer bedre tider. De er jo på vej, siger regeringen. Og det lader også til at være rigtigt – internationalt.

Det kræver dog andre toner, hvis Danmark skal med på vognen og dermed få råd til velfærd fremover. Selvfølgelig har vi fået flere i arbejde og selvfølgelig har vi haft vækst, andet var jo næsten umuligt efter krisen. Men udviklingen i Danmark ligger langt under vores nabolande og under gennemsnittet af EU. Regeringen prøver at bilde os ind, at de har styr på det. Men i virkeligheden er der et stort underskud på de offentlige finanser, og den eneste grund til, at Danmark ikke allerede har et underskud på mere end de 3%, som EU tillader, er at man har taget pengene fra fremtidige pensionsindbetalinger. Penge som kommer til at mangle i fremtiden, hvor de skulle bruges i takt med, at vi bliver ældre.

Med den kurs vi har nu vil Danmark ifølge OECD have så lav en vækst, at vi ender på en sjette sidste plads ud af de 34 OECD lande. Det vil ikke give penge nok til fremtidens velfærd, som ydermere er udfordret af et voksende antal ældre i forhold til hele befolkningen.

Hvis blot Danmark rykker fra sin ovennævnte 2. plads til en 3.plads, hvad angår størrelsen på den offentlige sektor, kan vi samtidig gå fra at have verdens højeste skattetryk til at have det fjerde højeste skattetryk på niveau med Sverige. Vi skal og kan lette diverse afgifter samtidig med skattelettelse i både top og bund. Finansministeriet har bekræftet, at det er muligt. Alle bliver i gennemsnit rigere, også dem der har mindst.

Kun en mindre og mere effektiv offentlig sektor kan give råd til skattelettelser OG råd til fremtidens velfærd. Og det kan lade sig gøre uden fyringer, men ved naturlig afgang.

Alle de partier, som vil have en større offentlig sektor eller beholde den nuværende størrelse og samtidig lover velfærd, stikker deres vælgere blår i øjnene. Det er ikke muligt. Og selv om det var, hvorfor så have et højere skatteniveau end nødvendigt.

Otte lande i verden har et lavere skattetryk end Danmark, og alle otte lande har bedre velfærd. Hvorfor ikke Danmark?

Velfærd:                        Skattetryk:

1. New Zealand      32,9%
2. Schweiz               28,2%
3. Island                   37,2%
4. Holland               38,6%
5. Norge                  42,2%
6. Sverige                44,3%
7. Canada                30,7%
8. Finland                44,1%
9. Danmark         48,0%
10. Australien            26,5%

Selv om andre forhold kan spille ind, mener jeg at, at der må være noget vi kan lære.

Den korte version i Berlingske den 15. april 2015.