Radikale Venstre forstår ikke analyse

Radikale Venstre forstår ikke analyse!
Større offentligt forbrug og større skattetryk er ikke nødvendigvis lig med bedre service. Danmark har verdens største offentlige sektor og verdens højeste skattetryk, men har vi verdens bedste service?

Liberal Alliance ønsker, at skattekronerne skal bruges på reel service, og ikke på bureaukrati.  Jeg skrev her i Uge-Nyt den 5. marts, at Fredensborg kommune kan spare 313 mio. kr. ved en mere effektiv administration, dvs. uden at skære dybt i velfærden.

Tallene stammer fra Cepos’ analyse, og præmissen er ikke en helt anden, end den jeg fremfører, sådan som Kristian Hegaard og Lars Simonsen fra Radiale Venstre skriver her på siden den 25. marts.

De to byrådsmedlemmer har nemlig udeladt fem vigtige ord i deres gengivelse af Cepos’ definition, og derfor er deres konklusion forkert.

Cepos definerer besparelsespotentialet ”som de penge, der kunne spares, hvis alle kommuner var lige så gode til at begrænse deres omkostninger i forhold til deres udgiftbehov som den bedste kommune.”

De fem udeladte ord, som er fremhævet ovenfor, ”i forhold til deres udgiftsbehov” har afgørende betydning for konklusionen. Cepos ser på kommunens udgifter pr. borger i forhold til det defi nerede behov, som er fastsat på baggrund af kommunernes alders-sammensætning, uddannelse, beskæftigelse, enlige, indvandrere, handicappede, psykiatriske patienter, boligsammensætning m.m.

Fredensborg kommune bruger således 313 mio.kr. (7.909 pr. borger) mere end de mest effektive kommuner for at dække det samme definerede behov pr. borger. Spørgsmålet er, om de ekstra omkostninger er udtryk for reel ekstra service, eller om de forsvinder i administration. Hvis det sidste er tilfældet, kan pengene spares uden at skære i velfærd. Er det første tilfældet, og servicen reelt er bedre på nogle områder, kan man spørge sig selv, om den er så meget bedre, at hver borger er villig til at betale 7.909 kro-ner ekstra i skat, eller om vi kunne ’nøjes’ med den samme service, som de har på Frederiksberg, i Vejle og i Rebild, og dermed hver især beholde de fl ere penge, som vi selv kunne vælge, hvordan vi ville bruge.