Ingen patienter på gangene og maksimalt 1 måneds ventetid. Bedre service på sygehusene!
Regionerne har nedlagt hver 5. sygehusseng, svarende til 3.000 sengepladser siden 2007. Det har medført overbelægning og patienter på gangene mange steder, og patienter er sendt hjem før tid.
Det er ikke en rimelig behandling af borgerne. Det er godt, at der fokuseres på at gøre hospitaler mere effektive, samle ekspertise og bygge nye superhospitaler. Men det kan ikke nytte noget at nedlægge eksisterende kapacitet, førend man er klar med ny.
Der er alt for lange ventetider, både hvad angår at få stillet en diagnose, få foretaget en operation og på en akutafdeling/skadestue.
En af årsagerne er det enorme bureaukrati og kontroltyranni, som tager tid fra patienterne. Der skal i langt højere grad være tillid til de faglige kræfter i sundhedsvæsenet og gives plads til, at de professionelle ledere rent faktisk kan få lov til at fungere som synlige ledere og styre efter relevante mål, f.eks. helbredelse, overlevelse, genoptræningseffekt eller genvundet funktionsniveau, i stedet for afrapportering uden effekt.
”Dagens medicin” har tidligere rapporteret at læger kun bruger ca. 25% af deres tid på patienter, og at hospitalssygeplejersker bruger 12,5 mio. timer om året på dokumentation. Ifølge sygeplejerskernes egen vurdering kunne mere end tre mio. timers arbejde skæres væk, hvis man fjernede alt dobbeltarbejdet og leverede ordentlige it-løsninger.
I november 2011 kunne Ugeskrift for Læger berette, at intet mindre end 20 procent af samtlige hospitalsansatte læger i Region Hovedstaden, var medunderskrivere på en underskriftindsamling imod unødvendigt bureaukrati i sundhedsvæsenet. Lægerne skrev således under på, at ”omfanget af lægernes administrative arbejde er eksploderet”, og at ”op mod halvdelen af vores tid bruges på administrative opgaver som for eksempel standardiseret journalføring, registrering, tjeklister, bestilling af undersøgelser og meget mere. Efterhånden eksisterer patienten kun på computerskærme og i afkrydsningsskemaer”.
Der er derfor mange penge at hente ved mindre bureaukrati og effektivisering. Penge som enten kan bruges til bedre service overfor patienterne, eller opkrævning af mindre skat så borgerne selv har råd til at vælge den løsning, de finder bedst.
I processen med at få mindre bureaukrati og mere effektive arbejdsgange, er det meget vigtigt at alle medarbejdere inddrages. Det er medarbejderne, som kender rutiner og opgaver. Det er derfor dem, der bedst kan vurdere, hvordan arbejdet kan foregå mere hensigtsmæssigt. Det er også vigtigt, at medarbejderne ved, hvor de skal gå hen med forslag til forbedringer, og at der er incitamenter til at deltage i processen.
En anden årsag er den intense kamp mod brugen af private leverandører, som ellers kunne udføre mange behandlinger både hurtigere og billigere. Se ”Hvorfor er regionsvalget vigtigt” og ”Øge konkurrencen”. Man undlader endog at henvise til private (eller andre regioner), selv om det både kunne forkorte ventetider og gavne samfundsøkonomien.
Et svensk hospital har vist, at de kan klare 100.000 flere behandlinger på samme budget, ved at bruge private operatører. Det vil man ikke i Danmark, bl.a. derfor har vi større udgifter, lange ventelister og patienter på gangene.
Det vil jeg:
• Eksisterende sengepladser skal ikke nedlægges, før anden kapacitet er klar til at tage over.
• Markedet skal undersøges for gennemtestede og velfungerende it-systemer, der kan lette sundhedspersonalets arbejde.
• Inddrage alle medarbejdere i sundhedsvæsenet i effektiviseringsbestræbelser.
• Mere tillid til ledelsen og relevante mål i stedet for kontrol uden effekt.
• Øge brugen af private leverandører.
• Fokusere på bekæmpelse af ventelister i stedet for bekæmpelse af privathospitaler.