Fattigdom eller?

Diskussionen om fattigdom bør adskilles fra diskussionen om særligt udsatte. Selv om der er mange overlapninger, er det ofte forskellige midler, der skal anvendes.

Når man taler om hjemløse og narkomaner, er det forkert at drage ”fattig Karina” og ”dovne Robert” ind i diskussionen. For det første er de ikke fattige, og for det andet kan det ikke betale sig for dem at arbejde. Og de har langt hen ad vejen selv valgt deres situation og får egentlig mere hjælp, end de burde.

Men mange hjemløse, narkomaner og andre socialt udsatte får langt fra den hjælp, som de burde. Nogle er ikke engang i systemet. Flere penge er dog ikke altid løsningen, da pengene i mange af disse tilfælde risikerer at blive brugt forkert og ikke afhjælper den udsattes situation. 

Her er der brug for råd og vejledning samt fysisk hjælp. Det bør dog foregå med respekt for de udsatte. De skal behandles som selvstændige mennesker, som skal have hjælp til selvhjælp. De skal hjælpes til at tage ansvar for eget liv og ikke opdrages til, at samfundet nok skal tage sig af alle deres problemer. De skal ikke behandles som patienter eller ofre, men som mennesker.

Vi har brug for en anden kultur og et andet livssyn. Samtidig skal vi respektere, at folk har forskellige ambitioner og ønsker til livet. Et ”rigtigt” liv behøver ikke at være det samme som et gennemsnitligt liv.