Sikrer fagforeninger løn og rettigheder, eller sikrer de arbejdsløshed?

Sikrer fagforeninger løn og rettigheder, eller sikrer de arbejdsløshed?

Den danske model.

Både arbejdstagere og arbejdsgivere skal have lige ret til og mulighed for at kæmpe for bedst mulige vilkår, men den 110 år gamle danske model er forældet.

Monopoler, karteller, prisaftaler, tvang, m.m. er ikke tilladt i andre sammenhæng, og bør heller ikke være det her.

Alle foreninger skal have frihed til at kæmpe for at være den bedste og dermed den foretrukne. Og den enkelte virksomhed og den enkelte arbejdsmodtager bør frit kunne vælge overenskomst med den forening, man finder har de bedste vilkår.

Nøjagtig som man frit kan melde sig ind i en fodboldklub, købe en bil, vælge sit daglige supermarked osv. uden at konkurrenten udøver sanktioner mod dig. Konkurrenten kan vælge at sætte prisen ned, udbyde bedre varer, bedre åbningstider, bedre parkering el.lign. for at få dig til at skifte mening.

De samme forhold bør gælde for fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Man må bruge de handels- og konkurrenceparametre, der er til rådighed, og acceptere hvis man ikke bliver den foretrukne udbyder.

Blokade er ikke et forhandlingsparameter. Det bør ikke være lovligt at tvinge nogen til at købe et bestemt produkt ved at blokere deres ejendom eller virksomhed, foranledige at de ikke kan få hentet affald, at de ikke får leveret post, at de ikke kan trykke annoncer i bestemte aviser, eller endda på offentlige hjemmesider.

Det er total uhørt at en fagforening kan blokere en virksomhed, fordi denne har valgt et andet produkt. Regeringen bør indføre forbud mod blokade, også selv om fagforeningerne både har støttet parti og enkeltpersoner under valgkampen. Konflikter kan stadig foregå uden yderligere indblanding fra staten, og parterne er stadig ligeværdige.

Kun realistiske lønninger, kan sikre job.

Uden tvang fra fagforeninger og uden yderligere indblanding fra staten skabes en naturlig ligevægt på markedet, som vil sikre et lønniveau, der gør det muligt for virksomhederne at overleve, og dermed fortsat at kunne tilbyde job. I nuværende krisesituation kan det medføre lavere lønninger. Men hvis ikke lønningerne tilpasses det niveau som markedet kan bære p.t., vil alternativet være lukning eller flytning af virksomheder til udlandet, og fyringer.

Fagforeningerne har tidligere været gode til at sikre løn og rettigheder, men de må følge med den moderne udvikling. Kun herved kan de sikre deres medlemmer de bedste betingelser, i modsat fald kan de kun sikre deres medlemmer arbejdsløshed.

Undgå realløns nedgang.

Realløns nedgang for lønmodtagere,kunne modvirkes ved at sænke skatten. En del af dette vil være selvfinansieret via flere skatteydere, færre på overførsel, højere BNP. Resten kan finansieres via effektivisering af det offentlige, afbureaukratisering og ved at udbyde/udlicitere mange flere offentlige opgaver. Alene sidstnævnte kan, i flg. DI, give en besparelse på 3,8 mia. kr. alene i kommunerne, hvis alle kommuner gør som gennemsnittet af de 10 bedste kommuner. Andre undersøgelser viser at der kan spares op mod 15 mia. kr. i hele den offentlige sektor, alene ved øget udlicitering.