Der er nu kommet tal for personlige stemmer, og desværre ser det ud til at LA alligevel ikke får 2 mandater. Det vil blive endeligt afgjort ved fintælling i morgen.

Jeg har fået 1.001 personlige stemmer. Det er jeg meget tilfreds med, og siger endnu engang tak til alle som stemte. Desværre rækker det ikke til en plads i Regionsrådet, heller ikke selv om vi får 2 mandater. Men vores spidskandidat Niels Høiby er kommet sikkert ind med hele 5.500 stemmer. Det er fantastisk godt for LA, at have fået en så dygtig og vidende mand i Regionsrådet. Stort tillykke til Niels.

Får vi nr. 2 kandidat bliver det Heidi Wang fra Borgerrepræsentationen Kbh. med 2.100 stemmer. Forhåbentlig tillykke til Heidi.

Det har været sjovt og spændende og ikke mindst meget lærerigt at være kandidat. Jeg har været med til at sprede et vigtigt budskab, og jeg vil fortsat arbejde for et bedre sundhedsvæsen, nej til Ring 5, bedre vilkår for landbrug såvel fritids som professionelle og inkl. hestehold, mindre bureaukrati og lavere skat.

Nogle af ovennævnte forhold er landspolitiske, men da jeg jo er folketingskandidat, går kampen videre.

I morgen kommer sidste melding vedr. regionsvalget i denne omgang.

Og jeg må altså sige tak igen for støtte og stemmer.