Ridehaller – et vigtigt aktiv

Det har fornuftige kommuner heldigvis indset, også Fredensborg kommune. DN burde også være glade i stedet for at udstede advarsler mod ridehaller her i avisen den 27. november.

Det er positivt, at Fredensborg kommune har ændret retningslinjerne i den nye kommuneplan.  Tidligere var formålet at friholde landområderne for ridehaller. I stedet kommer nu til at stå, at man vil satse på at imødekomme professionelle hesteerhvervs behov for indendørs ridebaner op til international størrelse, 20×60 meter, også selv om der ikke er tale om stutteri.

Der mangler dog stadig forståelse for, at det ikke svarer til en moderne definition at skelne mellem stutteri og såkaldt supplerende erhvervsaktivitet (pensioner, uddannelse, undervisning m.m.). De 2 grupper burde slås sammen til en, men Fredensborg kommune  er kommet langt, og det er positivt.

Hvis der gives tilladelse til at bygge tilstrækkelige ridehaller i Fredensborg kommune, vil der fremover også være borgere til at nyde den natur, som vi alle sammen skal passe på, og som ikke mindst hestefolk og andre landbrugere værdsætter.

Mulighed for tilladelse til ridehaller er med til at gøre kommunen attraktiv for familier med børn og familier i den erhvervsaktive alder. Det kan medvirke til at bibeholde skoler og institutioner, samt at opretholde det nødvendige skatteprovenu til kommunens sociale og kulturelle udgifter. På landsplan beskæftiger hestesektoren 21.000 fuldtidsbeskæftigede, og omsætter for 25. mia. kr., og landbrug og fødevarer udgør mere end 70% af overskuddet på handelsbalancen.

Hertil kommer et vigtigt bidrag til forskønnelse af ejendomme og vedligeholdelse af natur. Og man kan vel næppe sige, at ridning og omgang med heste ikke er rekreativt.

Faren for, at det åbne landskab plastres til med haller, er teoretisk. En hal koster mange penge, og ingen søger om tilladelse til en hal, medmindre man har behov for det. Derfor bør det heller ikke være kommunen, der skal vurdere, om der er et behov. Det har ansøgeren vurderet, ellers søgte man ikke om at bruge så mange af sine egne penge på en hal.

Selvfølgelig skal der tages hensyn til landskab og naboer, og det er der heldigvis også taget højde for i kommuneplanen. Hensynet bør dog bero på en objektiv og saglig vurdering, hvilket desværre ikke altid er tilfældet.

Kommunen er underlagt planloven samt natur- og miljøklagenævnet. Der er dog plads til fortolkninger, men i det omfang at disse instanser forhindrer en rimelig behandling af ansøgninger, anbefales det, at kommunen forsøger at bruge sin indflydelse, så definitioner og praksis opdateres til nutidige forhold.

May-Britt Kattrup