Landbruget med følgeerhverv skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark. 141.000 danske arbejdspladser stammer fra landbruget, fødevareindustrien og de tilstødende erhverv.
Eksporten af landbrugsprodukter har nået 140 mia. kroner, svarende til ¼ af Danmarks samlede vareeksport. Fødevareerhvervet udgør hele 70% af overskuddet på Danmarks handelsbalance, og forventningen er, at eksporten kan øges med 30% over de næste syv år.
Og selv om landbruget ikke er den største bidragsyder i Region Hovedstaden, er den stadigvæk en vigtig aktør, som bør sidde med ved forhandlingsbordet og ikke kun som observatør. Vi ved, hvor vigtig udviklingen i Hovedstadsområdet er for resten af landet. Det gælder også for et af landets største eksport erhverv, selv om en stor del af produktionen ikke foregår her.
Hovedstadsregionens fokus på at være en metropolregion skal fortsat have høj prioritet. Men en Metropol kræver stort opland, og ikke alle kan bo i København, hvor befolkningstilvæksten p.t. er 1.000 indbyggere om måneden.
Det betyder store udfordringer på boligområde, børnepasning og andre service områder. Hvis København ikke på sigt kan yde den service, er der brug for attraktive omegnskommuner. Det kræver, at vilkårene i omegnskommunerne er gode, således at hele regionen kan fungere som pendlerområde for København og være en del af metropolens udvikling.
Region Hovedstaden er ikke kun Københavns kommune. For hele det geografiske område i regionen, der ikke er hovedstad, bør der fokuseres på en delregional udviklingsplan. I den sammenhæng er der mange vigtige faktorer, og landbruget er, sammen med dens følgeindustri, en væsentlig brik.
Der findes også mange deltidsbrug i regionen, og hvis vilkårene for deltidsbrug er optimale, er det med til at gøre omegnskommuner mere attraktive og dermed udfylde en stor rolle for København som Metropol.
Det er glædeligt, at der er udarbejdet en hensigtserklæring under Regionens indsatsområde 1: ”Stærke og perspektivrige kompentenceklynger”. Her nævnes Fødevarer, Ernæring og Sundhed som følger:
”Fødevarer bliver i stigende grad livsstilsprodukter målrettet den individuelle forbruger, herunder fødevarer, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. I Regionen ligger såvel offentlige som private forskningsbaserede virksomheder, der vidensmæssigt og teknologisk er i international klasse. Derfor skal potentialet for en klynge inden for fødevarer, ernæring og sundhed belyses”.
Der er dog fare for, at store værdier og samfundsøkonomi går tabt, hvis det bliver ved hensigten.
I hele processen og alle fremtidige tiltag er det vigtigt at al planlægning, der påvirker et landbrug, præsenteres for og helst udvikles i samarbejde med dennes ejer inden inddragelse af diverse organisationer, aktører m.m. Tidlig inddragelse giver oftest positiv tilgang, hvilket giver bedre forudsætninger for projektets udførelse.
Samarbejde og dialog vil give bedre resultater og større ejerskab, end tungt bureaukrati og kontrol. Samtidig giver det mulighed for en højere faglighed og relevans i udarbejdelse af nye tiltag.
Det vil jeg:
• Landbruget får en repræsentant i vækstforum (ikke kun som observatør).
• Udarbejdelse af en delregional udviklingsplan, inkl. en regional fødevareklynge.
• Ejere inddrages først i processen med nye tiltag.