Besparelser og vækst hånd i hånd

Besparelser og vækst hånd i hånd. Hele diskussionen om, hvorvidt der enten skal spares eller skabes vækst, er forfejlet. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.

Det er nemlig ikke det offentlige, der skal skabe væksten. Det skal derimod skabe optimale rammer for erhvervslivet generelt, som nok skal skabe vækst og reelle arbejdspladser, hvis bare de får lov.

I stedet for konstant at gøre det sværere for virksomhederne at drive forretning ved at opfinde nye skatter og afgifter samt alverdens forbud og påbud skulle man gøre det modsatte. Så skal det private erhvervsliv nok skabe væksten.

Finansieringen kan findes ved of fentlige besparelser. Ikke fyringer, men naturlig afgang, effektivisering, afbureaukratisering og konkurrence udsættelse og ved at udbyde offent lige opgaver til private leverandører).

Hvis alle kommuner og regioner gør, som dem, der er bedst, kan der frigøres henholdsvis 5,6 mia. kr. og 245 mio. kr.

Hertil kommer, at det ifølge eks­perter, er let at slanke den offentlige sektor, og dermed spare langt mere end de 5 mia. kr., som regeringen lægger op til.

Der ser ikke ud til at være sammen­hæng mellem en stor offentlig sektor og et højt serviceniveau. Derfor burde effektivisering og afbureaukratise­ring kunne ske uden forringelse af serviceniveau.

Og alene ved naturlig afgang på 40.000 ansatte i det offentlige over 10 år kan der spares 20 mia. kr.

Politisk stabilitet

En anden vigtig faktor er politisk sta­bilitet. Investorer er nødt til at have tillid til at lavere skatter og afgifter ikke sættes op igen inden for en ri­melig investeringshorisont. I modsat fald vil der ikke blive investeret de store summer, som der er behov for, og som er til stede.

Ovennævnte forhold vil ikke kun gøre det muligt for danske virksom­heder at skabe nye arbejdspladser, men vil samtidig gøre det mere at­traktivt for udenlandske virksomhe­der at investere i Danmark.

I modsætning til skattefinansierede arbejdspladser betyder øgede private investeringer ægte vækst, højere skatteprovenu, færre overfør­selsindkomster og balance i det of­fentlige budget.